Begge vindere i årets DM 100 km er DULK løbere. Birgitte Munch Nielsen vandt hos kvinderne. Under følger en beretning fra herrevinder Thomas Skytte.

Det var en skøn morgen, da vi stod og ventede på starten til Bornholm rundt 100 km i Tejn havn.
Selvom vejrudsigtet havde lovet regn, var himlen næsten skyfri, og derblæste en svag brise - et perfekt vejr til løb. Jeg havde fåetstartnummer 1, så der var noget at leve op til.

Starten gik, og jeg fandt et fint tempo lidt over de 4:00/km. Det virkede umiddelbart noget hurtigt, men pulsen så fin ud omkring de 66% HRR. Allerede i første del af løbet indfandt sig en del pæne bakker, hvor jeg besluttede mig for at løbe meget roligt op af og med lidt højere fart ned af. Omkring 15 km kom nogle virke stygge hældninger, hvor km-tiden på opstigningen pludselig blev 4:50 og på nedløbene omkring 3:10/km :o Selvom nedløbene foregik ved en stabil lav puls, tænkte jeg, at det her var bare ikke godt på så lang en tur. Og det skulle senere vise sig, at fornemmelsen holdt stik. Jeg rundede halvmarathon af i 1:25 og var stadig helt frisk. Ved 'marathon milepælen' 30 km var jeg også fint løbende uden antydning af energikrise, men valgte dog at sætte tempoet en lille smule ned til 4:10/km.

Da jeg nåede 40 km begyndte maven at give problemer med kraftig diaré, og jeg måtte ud i grøften et par gange og sidde på huk i alt for lang tid. Påtrods af ca. 4-6 min. i grøfterne, rundede jeg første marathon af omkring 2:57. Mod de 50 km begyndte kræfterne så at forsvinde, og jeg justerede ambitionerne til et tempo omkring de 4:20/km, som jo egentlig var mit planlagte udgangstempo. Jeg tænker, at det kunne da umuligt gå langsommere end dette - mine restitutionsløb under træning lå jo normalt på omkring 4:10/km. Men jeg skulle blive klogere! Omkring de 50 km begyndte det i øvrigt at regne kraftigt samt blæse op, og indenfor få minutter var jeg komplet gennemblødt og skoene sjappede. Da jeg rundede de 60 var kræfterne sluppet helt op (sådan føltes det) og mine lår og hofte begyndte at smerte rigtig meget. Det hurtige udgangstempo kombineret med for stor fart ned af bakkerne havde trættet min ben, og jeg havde så store smerter, at jeg kraftigt overvejede, om jeg skulle udgå. Jeg kunne på det tidspunkt umuligt forestille mig, hvordan jeg kunne løbe yderligere 40 km i drivvådt tøj og sko og med jævnlige besøg i grøfter pga. diaré. Bare 5-10 km mere virkede helt uopnåeligt. Ydermere havde jeg på mit gps-ur FR305 glemt at stille målet på min tur til +100 km og opdagede, det var gået i stå på de 45 km, jeg normalt brugte under træning. Jeg havde derfor ikke længere overblik over tid og distance, som ellers kunne havde bragt en stump af motivation ind i billedet. Jeg troede faktisk, jeg var på vej mod depot 70 km, da jeg til min store skuffelse kunne se, der kun stod 65 km på! Så holdt regnen endelig op, hvilket bragte lidt mere løbeglæde frem. Trods de stadig
kraftigere smerter holdt jeg den kørende til 70 km depotet. Mine km-tider var nu helt oppe på næsten 5 minutter, og jeg måtte jævnlig gå 20 skridt for at samle kræfter til at komme videre. Jeg begyndte også at opleve en del svimmelhed, da min glykogen depoter tydligvis var i bund, og min forbrænding var skiftet til komplet fedtforbrænding. Når man når så langt ud, skriger kroppen på at stoppe, og jeg var meget tæt på at give op. Jeg vidste dog, at det blot var tankespil, og at jeg kunne løbe 100 km til, hvis det virkelig gjaldt, så der var kun en vej, og det var frem.

Heldigvis havde jeg et godt stykke af vejen haft støtte fra Peter Paldan (Bornholmsk ultraløber), der jævnligt kiggede til mig - det var rart at vide, der var nogen der holdt øje, for situtationen virkede noget kritisk. Lidt efter de 70 km kom også Kjetil Havstein (formand for DULK) og hans kone kørende forbi for at motivere. Kjetil fortalte mig, at der var 2 km ned til nummer to, og  hvis jeg fortsatte nuværende tempoet, ville sluttiden stadig blive rigtig god. Det gav mig fornyet håb, og jeg kørte på. Det var igen begyndt at regne endnu kraftigere end sidst, så det var noget svært at finde gejsten frem. Da jeg nåede de 80 km forbi Hasle og mod Hammerknuden blev kuperingen helt vild. På kun 5 km steg højden over 100 m. Jeg stod næsten stille op af bakkerne, og da benene smertede så meget, kunne jeg ikke udnytte hældningen nedaf, men måtte tøffe for at undgå stødene. Jeg tænkte, at hvis jeg bare kunne nå de 90 km, så ville resten af turen være overskuelig. Det gik heldigvis, selvom tempoet havde været meget mærket af kuperingen over Hammer knuden. Jeg tænkte, at min forfølgere måtte ligge utrolig tæt på nu, så jeg fandt kræfter til at sætte tempoet op til omkring de 4:30/km - nu var jeg tæt på mål.

Det var skønt at kunne løbe igennem Allinge, som jeg har tilbragt meget tid i som barn. Energien fik lige et ekstra hak opad, og jeg begyndte igen at føle et godt flow i løbet. Man skal dog ikke undervurdere Allinge - pludselig steg højden 50 m indenfor blot at par km. Jeg kørte dog stabilt, og da jeg nåede toppen med kun 2-3 km tilbage, gik det ned af bakke resten af vejen. Selvom jeg ikke kunne se nummer 2, ønskede jeg ikke at tabe så tæt på mål og gav den lods ned af bakkestykket, så lårene smertede helt ufattelig. Jeg kunne endelig krydse målstregen i tiden 7:39. Jeg var egentlig overrasket over, at tiden var så god, da de sidste 40 km var gået ufattelig langsomt. Desværre var der knap halvanden minut ned til løbsrekorden. Diaréen havde kostet mig 10-12 minutter, hvilket havde spoleret ambitionen om at lave ny løbsrekord. Men jeg var fint tilfreds med DM guld, at slå Kenneth Munks Bornholm rundt tid med over 8 min samt at modtage en check på 5000 kr - og ikke mindst at kunne stoppe med at løbe :lol:
10 min efter jeg krydsede mål kom Poul Petersen ind og yderlige 15 min senere Ole Karlsen. Flot løbet af de herrer :) Ser man på tiderne, har dette års Bornholm rundt været blandt de hurtigste på trods af uoptimale vejrforhold.

Så skulle jeg atter løbe VM/EM. Denne gang i Brive, Frankrig. Rejsen derned, foregik med fly til Paris og derefter bil ca. 500 km sydpå.
Da vi ankom til Brive tirsdag aften regnede det kraftigt. Ikke lige det vejr, som vi havde håbet på. Onsdag blev brugt til at købe lidt ind til depotet, og ellers gøre klar til løbet torsdag. Om eftermiddagen var der indmarch gennem byen. Det var heldigvis holdt op med at regne, så vi fik en hyggelig gåtur gennem byen, som sluttede ved løbsruten, hvor der var taler fra borgmesteren og løbets top. Efter dette spiste vi aftensmad, hvorpå vi gik tidligt i seng, så vi var friske til morgendagens strabadser.

Så var det blevet løbsdag. Jeg havde hele ugen haft en god fornemmelse i maven. Mine ben føltes stærke, og jeg var klar mentalt også.
Startskuddet lød kl. 10.00, og de forreste startede i et vanvittigt tempo, og de var allerede væk efter 1. sving. Det tog jeg dog helt roligt, da jeg havde valgt at løbe mit eget tempo, og finde en god rytme. Det lykkedes ret godt og jeg løb planmæssigt de første 6 timer.
Da jeg havde løbet 6 1/2 time, fik jeg pludselig nogle kraftige jag oppe under ribbenene. Det havde jeg aldrig oplevet før. Det gjorde sindsygt ondt. Jeg prøvede at strække ud, mens jeg gik lidt. Det hjalp en smule, men jeg blev nødt til at sætte tempoet ned.
Jeg fandt ind i en god rytme, hvor jeg skiftevis løb og gik lidt. Så kunne jeg strække ud i gåpauserne. Det gjorde, at jeg rundede de 12 timer, med en distance på 116 km.

Dansk Ultraløber Klub er medlem af DAF (Dansk Atletik Forbund). Klubbens kontingent er kr. 100,- pr. år. For dette har du licens til at deltage ved stævner i baneatletik, diverse holdturneringer, mesterskaber samt ranglisteløb. Dansk Ultraløber Klub har valgt en model som giver alle medlemmer licens.

Er du et nyt medlem tilbyder vi en startpakke som inkluderer klubsinglet, licens og kontingent for 2010 til kr. 300,-

For at skrive i vores gæstebog skal du gå ind under skriv ny kommentar nederst til højre.

Af praktiske årsage er http://dulk.dk nu oprettet som Blog. På denne måde kan klubbens medlemmer selv lægge ind artikler, billeder, resultater, invitationer til fællestræninger eller lignende.

Ønsker du at blive oprettet som skribent, så skriv til havstein@sport.dk for at få tilsendt et passord. Kun medlemmer af klubben kan skrive på siden.